Ring på 28924132

Metamind

Stress

Stress er en belastningsreaktion, som opstår, når du har en oplevelse af, at dine ressourcer ikke stemmer overens med det, du eller andre kræver af dig. Du kan have en oplevelse af, at der er for meget, du skal tage dig af, så du føler dig presset, ofte over længere tid. Men stress behøver ikke hænge sammen med for mange gøremål. Du kan også få stress af tanker, der er svære at håndtere.

Tegn på at du har stress, kan være problemer med at huske ting, at du glemmer aftaler, har svært ved at koncentrere dig eller oplever kropslig uro, svære følelser og humørsvingninger. Måske har du også tanker, der giver dig en oplevelse af afmagt og utryghed. Du tænker måske meget over, hvad der er galt med dig, siden du har det sådan. Dine tanker kan køre i ring og skabe stærkt ubehag.

Når vi er oplever stress, opfatter kroppen det, som at vi står over for en fare, og så kan vi reagere ved at flygte, forsvare os eller ”fryse” i situation. Dit sind kan ikke skelne mellem en ydre eller en indre oplevet fare, så din krop og psyke låser og reagerer på samme måde, hvad enten det er en fare, du forestiller dig, eller det er en virkelig fare.

Sådan arbejder jeg med stress

De fleste af os oplever stress i kortere perioder, men hvis det står på i længere tid, slider det på os. Det er derfor vigtigt at gøre noget ved din stress. Jeg ledsager dig og giver dig effektive redskaber, så du kan håndtere din situation, som den er lige nu. Redskaberne hjælper dig også med at forebygge stress.

Ved at bruge metakognitiv terapi ved stress, lærer du at tage styring på dine tankeprocesser, så du ikke stresser dig selv. Jeg tager udgangspunkt i den nyeste viden om stress og benytter evidensbaserede metoder.

Er du i tvivl, om den metakognitive metode er noget for dig, så bestil tid til en gratis afklarende telefonsamtale af et kvarters varighed 

Hvad der siger de andre

Klient udtalelser

Få en enkel og billig hjemmeside lavet af Dit Online Visitkort